Tilstandsrapport
Hvad er en tilstandsrapport?
En tilstandsrapport er en byggeteknisk gennemgang under huseftersynsordningen. Når du sælger din ejendom, er du ansvarlig for fejl og mangler i op til 10 år efter salget. Det ansvar kan du kun blive fritaget for, hvis du har en tilstandsrapport og elinstallationsrapport samt et tilbud på en ejerskifteforsikring. Begge rapporter og tilbud om ejerskifteforsikring skal foreligge inden køber afgiver et købstilbud og/eller skriver under på købsaftalen.
En tilstandsrapport er ikke lovpligtig, men det er de færreste, som ikke ønsker at sikre sig mod sit mangeårige mangelansvar.
Samtidig findes der nok heller ikke mange købere, som ikke ønsker at få overblik over bygningens fysiske tilstand inden den store beslutning om et køb træffes.
Tilstandsrapport og gyldighed
Tilstandsrapporten udarbejdes af en bygningssagkyndig, der er beskikket af Erhvervsstyrelsen. Den bygningssagkyndige repræsenterer hverken køber eller sælger, men laver en tilstandsrapport, der giver et professionelt og neutralt billede af boligens synlige skader. Tilstandsrapporten er gyldig fra den dag den beskikkede bygningssagkyndige indberetter den. Indberetning skal ske senest 14 dage efter gennemgangen af boligen. Rapporten er gyldig i 6 måneder og skal derefter fornyes.
Man kan også vælge at betale 899,00 kr. inkl. moms ved bestilling af pakkeløsningen. Dermed har man en form for forsikring, der gør at man ikke skal betale yderligere ved første fornyelse af tilstandsrapporten.
Det er sælger af boligen, der skal bestille en tilstandsrapporten. (Mægleren må ikke formidle den direkte kontakt mellem sælger og bygningssagkyndig.)
Tilstandsrapporten indeholder også oplysninger om tagets gennemsnitlige restlevetid for den del af taget der forventes at have den korteste restlevetid. Oplysninger om restlevetid gives ud fra et opslag i en restlevetidstabel, der baserer sig på en gennemsnitsbetragtning med hensyn til de anvendte materialer. Den bygningssagkyndige har ikke foretaget et selvstændigt skøn, og den pågældende bygningsdel kan som følge af lokale, geografiske forhold vise sig at have en kortere restlevetid.
Tilstandsrapporten afsluttes med en generel hustypebeskrivelse, som beskriver de særlige forhold som knytter sig til netop denne hustype som tilstandsrapporten vedrører. Nogle bygninger kan være om- og tilbygget i et omfang der kræver mere end en enkelt hustypebeskrivelse. Og så er der de ejendomme som ikke kan beskrives generelt.
Forhold som ikke er indeholdt i tilstandsrapporten:
- El- og VVS installationernes funktion
- Sædvanligt slid og normal vedligeholdelsesstand
- Småting der ikke påvirker bygningens brug eller værdi i væsentlig grad
- Bygningens placering på grunden
- Bygningens planløsning
- Bygningens indretning
- Løsøre, f.eks. hårde hvidevarer
- Udendørs svømmebassiner og pumpeanlæg
- Markiser og baldakiner
- Installationer udenfor bygningerne
- Bygningens æstetisk og arkitektur
- Bygningens lovlighed (bortset fra åbenlyse overtrædelser af bygningslovgivningen)
Hvordan foregår det?
Dansk Ejendomseftersyn skal ud at besigtige ejendommen. Inden besøget indhenter vi Bl.a. BBR-oplysninger og evt. beskrivelse af ejendommen (hvis dette er tilgængelig).
Inden besigtigelsen skal sælgers udfylde sælgeroplysningsskema. Skemaet indeholder spørgsmål om nuværende- og tidligere forhold omkring ejendommen. Derudover skal sælger fremlægge byggetegninger (plan, snit og facadetegninger) så vidt det er muligt.
Den bygningssagkyndige foretager derefter en visuel gennemgang af huset. Der vurderes og registreres forhold som umiddelbart kan ses. Eftersynet foretages uden destruktive indgreb i bygningen. Den bygningssagkyndige bruger enkelte hjælpemidler, men fjerner ikke gulvtæpper, møbler osv.
Der kan derfor være skader som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at opdage, og som ikke er registreret i tilstandsrapporten. Disse skader dækkes normalt af ejerskifteforsikringen.
Under gennemgangen af ejendommen vurderes hver enkelt skade eller risiko for skade og den bygningssagkyndige giver hver enkelt del en karakter. Karakteren viser, hvilken betydning skaden har for den enkelte bygningsdel og/eller andre bygningsdele.
Der anvendes et karaktersystem med seks karakter. Karaktererne er alene byggetekniske vurderinger. De siger intet om prisen for udbedring af eventuelle skader.
Efter besigtigelsen gennemgår den sagkyndige, i hovedtræk, hvad der er fundet af skader. Du er selvfølgelig altid velkommen til at stille spørgsmål til både besigtigelse og tilstandsrapporten.
Efter kundebesøget udarbejdes den endelige rapport. Tilstandsrapporten er både borgeroplysning fra ekspert til borger og et byggeteknisk/juridisk dokument fra ekspert til ekspert. Rapporten forsøges udformet så let forståelig som muligt, men skal også være skrevet i et sprog som ”holder i retten”.
BEMÆRK! Der ydes rabat ved samtidig udførelse af energimærke, tilstandsrapport og el rapport.