El-eftersyn
Et el-eftersyn er en visuel gennemgang af husets elinstallationer, hvor vi stikprøvevis åbner nogle af elinstallationerne for at se, hvad der er bagved. Ved et el-eftersyn anvendes en systematisk metode, der skal afdække eventuelt ulovlige forhold og funktionsfejl ved elinstallationerne. Fejl som på kortere- eller længere sigt kan indebære en risiko.
Når du sælger din ejendom, er du ansvarlig for fejl og mangler i op til 10 år efter salget. Det ansvar kan du kun blive fritaget for, hvis du i forbindelse med et el eftersyn får udarbejdet en elinstallationsrapport og en tilstandsrapport samt et tilbud på en ejerskifteforsikring. Begge rapporter og tilbud om ejerskifteforsikring skal foreligge inden køber afgiver et købstilbud og/eller skriver under på købsaftalen.
El-eftersyn og gyldighed
el-eftersynsrapporten udarbejdes af en autoriseret elektriker. Elektrikeren repræsenterer hverken køber eller sælger, men laver en el-eftersynsrapport, der giver et professionelt og neutralt billede af skader eller risiko for skader i ejendommens el installationer. En el-eftersynsrapport er gyldig i 1 år. Derefter kan boligejer vælge at få den fornyet, hvilket typisk vil være til en lavere pris end den oprindelige. Dog typisk ikke hvis der er lavet større ændringer i elinstallationerne.
El-eftersyn kan udføres på følgende ejendomme
- Ejendomme på bebygget grund, som i matriklen er anført som en del af et matrikelnummer, eller med et eller flere sammenhørende matrikelnumre
- Bygninger på lejet grund eller søterritoriet
- Ideelle anparter af en ejendom
- Sommerhuse
- Ejerlejligheder med tilhørende fællesareal.
- Nedlagte landbrug
- Køb af landbrugsejendomme, der er betinget af, at landbrugspligten ophæves i forbindelse med salget
Hvordan foregår det?
Ved et el-eftersyn gennemgås boligens elinstallationer. Derudover gennemgås også udendørs el, f.eks. I carport, redskabsskur og lignende. El-eftersynet indbefatter som minimum følgende rum;
Rum til beboelse: soverum, spiserum, entre, opholdsrum, gang, badeværelser, hobbyrum, bryggers og lignende rum.
Sekundære rum: toiletter, loftrum, garage, sauna og krybekælder
El-eftersyn på boligens elinstallationer omfatter som minimum kontrol af:
- El-tavler
- Foretage kontrolmåling af fejlstrømsafbrydere
- Kontrollere materiel bag afbrydere, stikkontakter og lampeudtag
- Kontrollere lavvolts- samt 230V spot installationer
- Kontrollere elinstallationernes antal og dimensionering
- Kontrollere beskyttelse mod berøring med spændingsførende dele (jording mm).
Hvert ulovligt forhold og funktionsfejl der identificeres ved el-eftersynet gives en karakter der svarer til, hvor alvorligt forholdet er:
Høj karakter i forbindelse med et el eftersyn er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift. Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som vi giver og prisen på at få gjort elinstallationen lovlig/funktionsdygtig. Der kan være ulovlige forhold eller funktionsfejl, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som kan indebære alvorlig risiko for personskade eller brand, hvis der ikke gøres noget.
Installationer, der ikke er synlige, som fx ledninger over et nedhængt loft, installationer uden for selve bygningen, hårde hvidevarer og andre brugsgenstande gennemgås ikke i forbindelse med el-eftersynet og medtages ikke i el-eftersynsrapporten, ligesom den heller ikke tager stilling til, om installationerne er tidssvarende.
Ved afslutning på besigtigelsen gennemgår elektrikeren de fejl han har fundet. Du er selvfølgelig altid velkommen til, at stille spørgsmål til både besigtigelse og elinstallationsrapport. Efter kundebesøget udarbejdes den endelige rapport
Ofte Stillede Spørgsmål
En el-rapport er en gennemgang af ejendommens elinstallationer.
Energimærker udarbejdes af certificerede energikonsulenter. Disse konsulenter er uddannet til at beregne bygningers energiforbrug og har den nødvendige viden til at udarbejde energimærker i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Priserne for at få udarbejdet en el-rapport varierer afhængigt af bygningens størrelse og kompleksitet (antal rum), men som udgangspunkt starter prisen fra kr. 1.500,00+ moms og opefter.
El-rapporten er gyldig i 1 år fra den dag den er indberettet. Den skal være gyldig på det tidspunkt, hvor køberen af ejendommen modtager rapporten.
Bliver ejendommen først solgt mere end 1 år efter rapportens datering, skal der udarbejdes en ny el-rapport.
El-rapporten indeholder f.eks. oplysninger fra sælger om ejendommens elinstallationer. El-rapporten er altid udført af en autoriseret elinstallatør, som giver karakter til de fejl, han/hun finder ved undersøgelsen.